Info og handelsbetingelser
Obs: Yderligere handelsbetingelser vedrørende bryllup fremsendes i bryllupskontrakten
-
I booker en tid til fotografering ved at skrive til mig på instagram, facebook eller mailen: kontakt@felletoftfotografi.dk
-
Jeg har en håndfuld skønne lokationer i Silkeborg og altid et forslag til, hvad, jeg synes, vil passe bedst til netop jeres familie. I er selvfølgelig altid velkomne til selv at foreslå en lokation eller en anden by, hvis der er et særligt sted, som har betydning for jer.
Ved nyfødtfotografering kommer jeg hjem til jer, hvor der er afsat god tid, så der både er plads til, at baby kan få mad og skiftet ble.
-
Vi skal have det hyggeligt og sjovt! Derfor tager vi det hele i et roligt tempo, hvor der er tid til nærvær og leg, så I faktisk slet ikke skal tænke særlig meget over, at I bliver fotograferet.
Jeg guider jer hele vejen igennem, så I kan slappe helt af og nyde en stund med familien.
-
Jeg vil anbefale tøj i neutrale farver uden for meget print/logo, da det ellers stjæler opmærksomheden på billederne. Derudover vil jeg anbefale jer, at I undgår overtøj, men husk selvfølgelig lag-på-lag, hvis det er koldt.
-
Det kan blive nogle utroligt smukke billeder i regnvejr, så det er jeg faktisk slet ikke så bekymret for. Men med det sagt, skal det selvfølgelig også være en god oplevelse (og mit kamera skal ikke drukne), så hvis det er voldsomt vejr, finder vi selvfølgelig et nyt tidspunkt.
-
I modtager et link til et online galleri senest to uger efter fotograferingen. I tilfælde af meget travle perioder, giver jeg besked om en evt. længere leveringstid.
-
I har to uger til at vælge, hvilke billeder, I ønsker. I kan markere de ønskede billeder med et lille hjerte i det nederste hjørne, så jeg kan se, hvilke I har valgt.
-
Ja, jeg redigerer/efterbehandler billederne, så de bliver til min fotografiske stil. Jeg laver ikke om på jer, men hvis dit barn eller du selv har fået et sår i panden eller lignende, som ikke plejer at være der, fjerner jeg det gerne. Blot gør mig opmærksom på det ved fotograferingen.
-
I må bruge billederne, alt det I vil, til privatbrug. Men da jeg har ophavsretten, må I ikke redigere eller lægge filter på dem samt videregive/sælge dem til 3. part.
-
Jeg sender jer en faktura efter endt fotografering. Når I har udvalgt billederne, sender jeg en ny faktura for de digitale filer. Begge kan betales nemt med mobilepay.
-
Jeg kunne aldrig finde på at bruge billederne uden at have fået lov. Men jeg bliver SÅ glad, når I lader mig bruge nogle af dem, for kun på den måde, kan jeg vise mine potentielle kunder, hvad jeg kan.
-
Så skriver I selvfølgelig til mig så hurtigt som muligt, så jeg har mulighed for at give tiden til en anden. Derefter aftaler vi bare en ny tid, der passer jer.
-
Så snart fotograferingen og en bestilling af print er foretaget, er der ingen fortrydelsesret, da jeres billeder er et unikt produkt, som ikke kan refunderes.